Biopati / naturopati
Biopati (som også kaldes naturopati) tager udgangspunkt i en egentligt ret logisk forståelse af, hvordan sygdom og sundhed opstår: Din helbredstilstand er en naturlig konsekvens af måden, du lever på samt hvilket miljø, du befinder dig i. Kroppen belastes af vores livsførelse – det kan ikke undgås. Når vi overskrider kroppens reguleringsevne med vores livsførelse, får vi gener eller blive syge. Sagt på en anden måde: Jo mere vi belastes, jo mere støtte har kroppen brug for.
Biopati en holistisk terapiform, der har til formål at reparere de skader, som vores livsstil forårsager. Heraf følger, at du med enkle ændringer i hverdagen relativt hurtigt vil kunne styrke din krop og din sundhedstilstand. Med biopati/ naturopati kan du genoprette eller styrke en sund og velafbalanceret tilstand, hvor kroppens systemer fungerer optimalt.
Kroppens reguleringskapacitet er individuel, og vi kan hver især tåle forskellige mængder ’udsvævende livsførelse’ (skrevet med glimt i øjet!) med kaffe, sukker, tobak, fedt og alkohol, søvnmangel, mv., før vi belaster vores blodsukker, kredsløb eller nervesystem.
Rettesnorene for, hvad du har brug for, er dermed også individuelle. Jeg tager altid udgangspunkt i det unikke helhedsbillede, og tilrettelægger et behandlingsforløb, som har til formål at genopbygge og stabiliserer din krop.
Og så lægger jeg altid vægt på at sammensætte et program, det vil være realistisk for dig at kunne holde – og i øvrigt med så få ændringer som muligt.

- De mikrobiologiske faktorer: Vi er omgivet af vira og bakterier, men det skal være i den rette balance for, at de ikke skaber udfordringer for os. Forstyrrelser i kroppens mikroflora kan skabe ubalancer på hud, slimhinder, luftveje, fordøjelseskanalen og på kønsorganerne.
- De fysiske faktorer: Sover du nok? Får du nok motion? Hvor meget tid bruger du dagligt foran en skærm? Knoglebrud, slag, hjernerystelse m.m. påvirker også din sundhedstilstand.
- De psykiske faktorer: Psykiske traumer og ubearbejdede oplevelser, vedvarende konflikter, vores syn på os selv, vedvarende stresstilstande, der kan lave rod i nervesystemet mv.
- De kemiske faktorer: Hvis du er i underskud af vitaminer, mineraler, sporstoffer, proteiner eller fedtsyrer vil det påvirke kroppens evne til at optage næring fra den mad, du spiser. Forgiftninger, såsom ophobede miljøgifte i fedtvævet, påvirker vores immunsystem. Oralgalvanisme (dampe fra sølvamalgam-plumber) kan også påvirke nervesystemet.
Behandling kan bl.a. omfatte:
- Kost og ernæring: Vi arbejder hen i mod at du opnår den bedst mulige energiudnyttelse af den mad, du indtager og får det rigtige kosttilskud af mineraler, vitaminer, fedtsyre og sporstoffer, som hjælper næringen ind i dine celler.
- Urter og homøopati, som indeholder mange aktive stoffer med farmaceutiske egenskaber. Omslag kan også være en god måder at bruge urter på for bl.a. andet at forbedre dine afgiftningsorganer eller styrke dine slimhinder. Det kan bl.a. hjælpe dig komme gennem eller forebygge vinterens virusinfektioner. Jeg anbefaler også ofte urteekstrakter og -olier.
- Immun- og symbioseterapi kan vi bruge for at styrke dit immunsystem ved at holde det biokemiske miljø i din mikroflora i balance.
- Zoneterapi til genoprettelse af kroppens naturlige balancetilstande.

Sådan foregår en biopatibehandling
Ligesom med zoneterapi starter jeg altid med en samtale og laver en journal.
Jeg spørger bl.a. ind til årsagen til at du er kommet, dine kostvaner, nuværende og tidligere sygdomme og operationer, eventuelt forbrug af medicin og kosttilskud etc.
Med udgangspunkt i vores samtale udarbejder jeg et behandlingsprogram til dig, som kan indbefatte f.eks.:
- Forslag til kostændringer
- Optimering af fedtsyrer
- Aminosyreterapi